Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceLanghoff og JuulKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVS

Ebeltoft Cykelguider i april.

 

Tag med os på cykel i Nationalpark Mols Bjerge.
Turene varer fra kl. 10 til ca. 13.

Tirsdag den 1. april - Arboretet og forbi Stubbe Sø.

En dejlig cykel / travetur skal vi på, idet vi cykler til arboretet ved Tirstupvejen.

Her traver vi blandt 80 år gamle træsorter, der skulle virke som læ i det dengang åbne og sandede område.

Vi cykler herefter mod Stubbe sø, hvor vi har en herlig udsigt over Djurslands største sø.

Tirsdag den 8. april -  Agri Bavnehøj.

Cykelturen bringer os til Mols Bjerge; - Naturcenteret i Basballe, - Agri og kirken og videre til foden af Agri Bavnehøj, hvor vi stiller cyklerne og traver til toppen af, som ligger 137 m. over havets overflade. 

Agri Bavnehøj er det højeste punkt i Nationalparken Mols Bjerge.

Tirsdag den 15. april -  Ved Mølleåen.

Dagens cykel / gåtur er en meget eftertragtede cykeltur i nationalparken, idet vi vandrer på
den historiske sti ”Den Italienske Sti”.

Men inden skal vi på cykel omkring Egil Fischers ferieby i Femmøller.

Ved Overmøllen i Femmøller stiller vi cyklerne og traver til Besøgscenteret Øvre Strandkær, og retur ad Karen Blixens Italienske sti.

Tirsdag den 22. april - Hasnæs Rundt.

Geder, køer og grise indgår i dagens cykeltur. Men vi begynder turen med at cykle gennem havnemiljøet i Ebeltoft, over Ahl til Øer, gennem Lille Raneladegård til Blushøj, hvor vi kan opleve den mest fantastiske udsigt til øen Hjelm. - Hjemover passeres den Europæiske filmhøjskole.


Tirsdag den 29. april - Jernhatten

Vi skal på denne cykeltur gennem et af de mange sommerhusområder i Ebeltoft og langs Kattegats kyst til den velbevarede Skanse fra Englandskrigen.

Herfra går cykelturen videre til Jernhatten, hvor vi stiller cyklerne og traver til toppen, 49 m. over havets overflade. Et populært udsigtspunkt, hvor sagnene fortæller om trolde og hekse, og stenen Blak. Hjemover cykler vi gennem ”havnebyen” Dråby, og forbi Ebeltoft Golfbane.

Vel mødt ved Ebeltoft Turistbureau.
Cykelturene koster 40 kr. pr. voksen, eller medlemskab af Turistforeningen for Ebeltoft og Mols.
www.ebeltoftturistforening.dk

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...