Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceLanghoff og JuulKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVS

Fernisering den 22. juli og kan ses til den 13. august

Gitte Dideriksens kunst er visuel historiefortælling.

Hun klipper og klistrer sine farverige historier og lægger lag på lag. En besøgende på en af hendes udstillinger udtrykte, at synet af hendes billeder var som ”et besøg i fantasiland, flyvende på hendes saks”. Det er mødet med en forunderlig og skæv verden, som man som beskuer ikke kan bliver færdig med. 

Med-udstilleren på væggene, Tina Henneberg, ernærer sig som både forfatter og kunstner med rod i den vestjyske muld. Her bor og arbejder hun til daglig med sine farverige og kreative udtryk.

Hun skriver bøger og digte og maler billeder med et drive som få. Det er det, som giver kimen til hendes abstrakte malerier, som snart vil kunne ses i Tinghuset i Ebeltoft. Det er ”kunst, som bobler”. 

Udstillingens tredje kunstner, som indtager podierne i TingSalene, er af hankøn. Poul Kidmose hedder han. Hans værker har været vist på Baunhøj Mølle i Grenå, og her fik Ebeltoft Kunstforening en aftale om en udstilling i Tinghuset.  

Poul Kidmose er som de to kvindelige kunstnere et fantasifuldt, skabende menneske. Han skriver også og bevæger sig som de i grænselandet mellem fantasi og virkelighed.

Og det med et varmt glimt i øjet, siger han selv. Han har arbejdet med sine sten i 25 år og ønsker gennem arbejdet at give sine skulpturer et seriøst indhold og fortælle en historie. 

Ebeltoft Kunstforening glæder sig til at vise en helt igennem eventyrlig udstilling.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...