Ebeltoft DaghøjskoleFøtex EbeltoftMurer- og Entreprenørfirma Jens KvistMols VandEgsmark Strand-Logi - VandkærsholmPlusIceLanghoff og JuulKvickly EbeltoftKKT - Skilte og TryksagerPiccoli IVS

Unik samling af veteranbiler på Lyngsbækgaard.

Henrik Frederiksen, som sammen med Vivi bor på Lyngsbækgaard, har over årene fået tilegnet sig en ganske enestående samling af veteranbiler og andre effekter med tilknytning til biler fra den gang, ”der var rigtige biler til”.

På godset findes i alt 37 veteranbiler med den ældste fra 1905 og den yngste fra 1952.

Alle biler er indregistrerede og i køreklar stand.

Henrik har siden sin tidligste barndom interesseret sig for biler, men det var først, da kørekortet var sikret, at interessen bortset fra legetøjsbiler kunne tage mere konkret form.

Samlingens ældste er en model Woods fra 1905. Motoren er eldrevet og på 60 volt, hvilket giver en højeste hastighed på 50 km/t samt en køreradius på ca. 50 km. Ganske flot for en bil fra 1905, som har batterier som eneste drivkraft.

Det ubetinget største køretøj er en brandbil, model Ahrens-Fox fra 1925. I sine aktive dage kørte den rundt i Sct. Louis, USA.

Ejeren oplyser, at samlingens Dusenberg fra 1931 har tilhørt den kendte Vanderbilt familie, medens samme Dusenberg sammen med en Stutz fra 1934 samt en Packard fra 1934 (med16 liters benzinmotor) har opnået 1ste priser på den anerkendte bilmesse i People Beach, Californien.

En Cadillac fra 1934 er kun produceret i 5 eksemplarer, og den på Lyngsbækgaard er den sidste tilbageværende. Samlingens Sunbeam fra 1913 er sammen med et eksemplar i Australien de eneste i verden.

Henrik Frederiksen oplyser, at det er meget forbundet med følelser, at tilegne sig en sådan samling, og han går i denne tid og ser frem til at modtage en ”Mayback” 2 personers ”roaster”, som er fremstillet i samarbejde med Mercedes.

Den er på vej til Danmark og skal senere til Tjekkiet for at blive restaureret. Af denne model findes i hele verden også kun 2 tilbage.

Som et kuriosum kan oplyses, at der på godset tillige befinder sig en ”Trabant” fra det hedengangne DDR.

Dette site bruger Cookies. Hvis du klikker "Fortsæt" accepterer du dette.
Læs mere om brug af cookies og vores privatlivspolitik her...